Skal lige tage mig sammen for ikke at blive helt tyndslidt igen.

Kom ikke til yoga igår, da min cykel er i stykker. Det irriterer mig. Jeg går også glip af frisk luft på kinderne om morgenen. Og jeg kom af samme årsag heller ikke til et bestyrelsesmøde i aftes, havde sagt det, men det ville have været god stil at komme. Jeg er så urimeligt skoddet ved mig selv og andre nogle gange. Dumme mig!

Gik igår nat tidligt i seng. Spiste slik inden (som om det nogensinde har gjort en i godt humør?). Drømte meget, alt for meget. Var vågen flere gange i løbet af natten og meget bange. Skulle tage mig samme for at turde tænde lyset og gå ud og hente vand.

Drømmene handlede om min far, der var blevet sindssyg. Som om han gik i drømme og jeg ikke kunne vække ham. Og jeg har altid sådan en mærkelig fornemmelse af ånder, og af at være vågnet i andre væseners verden, når jeg vågner om natten. Ikke fordi jeg tror, de er ondsindede, men jeg vil bare helst være fri. Er om dagen et meget rationelt menneske, men i grænserne til søvnen har tankerne sin helt egen overbevisning.

Nå, jeg prøver at komme tidligt afsted og måske komme lidt på forkant.

Det går for hurtigt.... livet går for hurtigt. Arbejdet går for hurtigt. Jeg er ikke lavet til det her.

I weekenden fik jeg at vide at min nevø er ikke 4,5 år gammel men 5,5 og snart skal i skole. Tænk at jeg ikke er klar over det. Han er min nevø. Det er fordi tiden løber alt alt for stærkt. De 5 år har jeg ikke lavet andet end at arbejde, og derfor flyver tiden uden at man ser nogle af de ting, man flyver forbi.